| CHAMPOST
PLANTESÆK |
|
|
Champost Plantesæk/Drivhusblanding m/naturgødning
Champost® plantesæk/drivhusblanding er en blanding af
førsteklasses lys, stabil sphagnum og komposteret hestegødning samt
gødet med Champost® naturgødning. Champost® naturgødning er et helt
igennem biologisk fremstillet gødningsprodukt.
Anvendelse:
I drivhuset, altankasser og kapillærkasser. Til tomater, agurker,
peberfrugter, jordbær, meloner, krydderurter og sommerblomster.
Drivhusblanding:
Champost har åbnet for plantesækken og tilbyder nu en BigBag med
1.500 liter kompost til dit drivhus.
Grav 10-15 cm af den eksisterende jord i drivhuset og læg
drivhusblandingen på.
Gennemvand blandingen grundigt og jorden er klar til plantning.
Det anbefales at tilsætte ugødet muld ved plantning af mindre
gødningskrævende planter.
Direkte såning tåler ikke den rene drivhusblanding og komposten bør
derfor tilsættes ca. 50 % ugødet harpet muld/sand inden såningen.
Drivhusblandingen har de samme kvaliteter som plantesækken
næringsmæssigt.
Blandingen frigør gødningen langsomt og må ikke gødes de første 2-3
måneder efter plantning.
Drivhusblandingen rækker til ca. 7m2 planteareal.
Kapillærkasser:
Champost® Plantesække er beregnet plads til 2 planter pr. sæk. Det
bevirker, at der er mere vand og gødning til hver plante. Dette er
en fordel, da udtørring af plantesækken bare én gang kan ødelægge
høsten.
Champost® Plantesæk kan anvendes til kapillærkasser. Se under
plantning, hvorledes man anvender sækkene. Læg poserne i
kapillærkassen inden der klippes hul til de 2 planter. Jorden
trykkes ned i rørene, helt ned til bunden. Plantesækken er derefter
klar til brug. Da plantesækken indeholder den nødvendige næring,
skal man være forsigtig med at lave en stærk næringsopløsning i
kassen, da overgødning fører til dårlig kvalitet af avlen. Ved for
høj næringskoncentration får især tomat let grønne, hårde partier
omkring stilken eller brune partier i bunden (Griffelråd).
Plantning:
Champost® - Plantesække kan med stor fordel ligge direkte på jorden
i drivhuset, helst, hvor jorden er løsnet. Når de 2 huller i bunden
klippes op - sækken lægges på jorden og der vandes - (som beskrevet
i anvisningen nedenfor) kan planternes rødder gro ned igennem
jorden, og jordens mikroorganismer kan arbejde sig op i
plantesækken. - Jo mere liv i jorden jo bedre vækst.
Anvisning:
Følg denne vejledning:
Champost® -Plantesæk vendes på siden før brug, og klemmes så jorden
i posen løsner sig. Vend derefter sækken med bunden op og klip efter
de to stiplede linier.
Vand med 10 ltr. vand i hullerne, og lad dem ligge i 1/2 time, så
vandet fordeler sig i posen og bliver gennemvåd.
Vend posen med oversiden op - der hvor den skal ligge - og klip to
huller på oversiden, og den er klar til plantning.
Efter plantning vandes med 5 ltr. vand pr. plante. Det skal synke
ned i posen, og må ikke løbe ovenud.
Der vandes dagligt de første 14 dage. Derefter kan man begynde at
springe over på de dage, hvor det er overskyet og koldt.
Det er VIGTIGT - at der altid er 3 cm løs jord fra plantesækken
ovenpå potte-klumpen. Dette sikrer, at jorden omkring rødderne ikke
tørrer så hurtigt ud, specielt indtil planten har fået rødder ud i
den nye jord..
Gødskning:
Det er ikke nødvendigt at gøde før måske allersidst på sæsonen.
Fremstillingsprocessen gør, at gødningen er bundet til komposten og
frigøres langsomt.Hvis der sidst på sæsonen kommer lyse blade og
tynde skud og, for tomaters vedkommende, lyse striber i
bladnerverne, tyder det på næringsmangel. Gødskningen sker bedst ved
at opløse en alsidig gødning i vand og vande sækkene med det. Har
man vandingsanlæg, kan næringen tilføres i ganske små mængder, når
man kan se behov derfor.
Pasning:
Planterne må ikke have det for varmt max. 25-30º C. Meget sol og
varme kræver en god udluftning.
Det er en fordel først på foråret at vande med tempereret vand.
Temperaturen må helst ikke være under 8ºC for tomater, for agurker
ikke under 10ºC.
En glimrende vandingsmetode til plantesække er Hydromat
vandingsanlæg. Der vandes flere gange i døgnet. Mere, når det er
varmt og mindre, når det er køligt. Desuden bliver vandet opvarmet,
så planterne får tempereret vand.
Nogle gode huskeregler:
Plant altid agurker sent, dvs. sidst i maj først i juni.
Når de plantes sent er der mindre risiko for spindemider, og de gror
meget hurtigere, når det er varmt. Og køb altid agurker, der ikke
har været udtørret eller stået i træk.
Tomater er mere hårdføre, men køb altid små, tætte og kraftige
planter.
Kontroller, at der ikke findes mellus eller spindemider på planterne
ved køb.
Både tomatblomsten og peberblomsten skal rystes for at opnå
bestøvning.
|
 |
Ja tak, jeg vil
gerne kontaktes vedr. Champost
Plantesæk
Se mere på Champost hjemmeside
|
|